Hvad forstås ved "Det bipolare spektrum"?
I modsætning til bipolar affektiv sindslidelse, hvor der er visse kriterier der skal være opnået, før diagnosen kan stilles (så som varighed af depressiv periode og manisk periode, samt antal af udsving), så udgør det bipolare spektrum ideen om, at bipolar sygdom udvikler sig gradvist, kan svinge op, kan svinge ned, og kan ligge neutralt over et livsforløb. Depression og mani kan forstås mere nuanceret end enten har man været det, eller også har man ikke. Energien, humøret, koncentrationen, kognitionen osv. kan alle svinge, og det er ikke nødvendigvis de klassiske symptomer på depression eller mani som giver sig til udtryk først.
Derudover tages der hensyn til genetikken af sygdommen, hvor slægtninge med bipolar sygdom i højere grad taler for diagnosen, samt at psykiske symptomer i en ung alder øger mistanke. Det bipolare spektrum inkluderer patienter der endnu ikke har udviklet "fuld bipolar sygdom" med håbet om, at tidlig intervention med behandling non-farmakologisk og i visse tilfælde også farmakologisk, så er patientens prognose bedre, end hvis man havde ventet på et symptombillede svarende til "fuld bipolar sygdom" med alvorlig depressiv eller manisk tilstand.
Her i klinikken ser vi flere patienter, som aktuelt er forpint af angstlidelser (fx panikangst og OCD) eller spiseforstyrrelser, men som tidligere har haft ustabilt humør eller energi. Denne detalje er vigtig ift. medicinsk behandling, da angstlidelser ofte behandles med antidepressiva, mens denne medicinske behandling ved angst sekundært til bipolar sygdom kan give forværelse af sygdommen. Angst ved bipolar sygdom behandles som regel ved behandling af den bipolare sygdom, som ofte består af både farmakologisk og non-farmakologisk intervention samt med kognitiv adfærdstrapi.
Det bliver derfor vigtigt at lede efter tegn på bipolar sygdom hos patienter, som måske kun har små træk, da prognosen for behandlingen afhænger af, hvilken sygdom man behandler (som det jo så ofte gør). De små træk, som typisk føles helt naturlige, da patienten som regel har levet hele livet med dem og som måske kan føles unikke til dem (fx høj energi og overskud på arbejdet, kreativt sind, festens midtpunkt osv.), kan være svært at acceptere som tegn på sygdom, og derfor kan det være vanskeligt at acceptere den bipolare diagnose, hvis den for patienten føles overdreven eller "for hurtigt stillet".
Her er det vigtigt at forstå, at diagnoser er for alle læger hypoteser, som de bruger til at vælge den mest hensigtsmæssige behandling, og du er aldrig som patient tvunget til at følge behandlingen. Men diagnoser er som regel bundet på erfaring, og her i klinikken har vi stor erfaring med at spotte tidlige symptomer på bipolar sygdom og være med til at bremse udviklingen. Men det kræver at man udvider forståelsen af sygdommen og ser på små tegn, typiske karakteristika eller særlig adfærd, som vi over årene har fundet, ofte betyder bipolar sygdom og ikke fx tilbagevendende depression, socialfobi, øget alkoholforbrug eller spiseforstyrrelse, som hyppigt er de symptomer patienter initialt kontakter os for behandling af.