Bipolar lidelse-behandling og depression-behandling

​Depression, mani og bipolar-lidelse.

Depression-behandling

​Depression er en alvorlig sygdom, og kan ikke sammenlignes med almindelig sorgreaktion eller nedtrykthed. Det er normalt for de fleste mennesker at gennemleve sorg og kriser i løbet af et langt liv, uden at det giver anledning til en depressiv periode. Dog kan alvorlige kriser blive starten på en depression hos personer, der er disponeret herfor.

​Det antages at ca. 4 % i Danmark på et givent tidspunkt har en depression. Der er ca. 125.000 mennesker i Danmark der har en moderat til svær depression, hvilket kræver lægebehandling. Her udover kommer de lettere depressioner (ca. 1,5 % - 75.000 mennesker i Danmark). 

Let til moderat depression kan ofte med god effekt behandles med kognitiv adfærdsterapi og antidepressiv medicin. Svær depression skal først og fremmest behandles medicinsk, hvorefter den psykologiske behandling kan blive aktuel.

Depression er kendetegnet ved følgende symptomer:​​​

  • Nedtrykthed
  • Nedsat energi
  • Nedsat lyst
  • Grådtendens
  • Negativt syn på sig selv og fremtiden
  • Tanker om døden og måske selvmordstanker
  • Forringet nattesøvn​
  • Svært ved at falde i søvn
  • Døgnvariation, hvor tilstanden ofte er værst om morgenen
  • Nedsat appetit og vægttab
  • Nedsat koncentrationsevne og hukommelse
  • Nesat libido
  • Angstsymptomer​

​Sygdommen kan blive så alvorlig, at der kommer psykotiske symptomer, typisk i form af vrangforestillinger om at ens økonomi er fuldstændig slået i stykker, at indre organer er blevet rådne, eller at man er skyld i alverdens ulykker, fx naturkatastrofer.

​Bipolar lidelse-behandling

​Diagnosen bipolar affektiv sindslidelse (maniodepressiv sindslidelse) stilles hvis man har haft mindst to affektive faser, hvoraf den ene skal have været en mani, en hypomani eller en blandingstilstand. Ved hypomani ses de samme symptomer som ved mani, men i et mindre omfang, og personen føler sig typisk ikke syg, og søger derfor ikke bipolar lidelse-behandling.

​​

I en blandingstilstand er der såvel depressive som maniske symptomer i den samme sygdomsfase. Tidligere mente man at livstidsrisiko for bipolar affektiv sindslidelse var ca. 1 % (svarende til at ca. 55.000 danskere bliver ramt af denne sygdom). Imidlertid har nye studier peget på, at hyppigheden af tidligere hypomane faser hos dem der er depressive er væsentligt højere end man tidligere troede. Ydermere vil nogle med tilbagevendende depressioner med tiden udvikle maniske symptomer. Det er derfor rimeligt at antage, at ca. 50 % af dem der har depression skal placeres i det bipolare spektrum. Diagnosen er vanskelig, fordi folk ofte ser på deres tidligere hypomane faser som nogle episoder af deres liv, hvor de var velfungerende og produktive, og hvor de ikke følte sig syge.

​Mani

​Mani er på visse måder det modsatte af at være depressiv. En manisk fase varer dage, uger eller måneder.

​Følgende symptomer kan ses ved mani:​​​

  • ​Overdreven glæde (glad mani)
  • Kraftig vrede (vred mani)
  • Øget energi
  • Stor foretagsomhed
  • Tankemylder
  • Øget libido
  • Øget kreativitet
  • Søvnforstyrrelser
  • Usamlet tankegang
  • Smittende humør
  • Megalomane forestillinger
  • Risikopræget adfærd

Tidlig diagnosticering af bipolar affektiv sindslidelse

Bipolar sygdom karakteriseres ved et ustabilt stemningsleje, og kan være ledsaget af varierende grader af søvnproblemer og angst. Grundlæggende handler sygdommen om perioder med depressive symptomer, perioder med hypomane og maniske symptomer eller blandingstilstande hvor der kan findes både øget og forsænket energi, humør og kognitivt funktionsniveau. Traditionelt leder man derfor efter disse symptomer for at stille diagnosen bipolar affektiv sindslidelse, og mange steder nægter man at stille diagnosen før at der er positive tegn på både depression og mani.​

Problemet med denne strategi er, at depression og mani ofte er de sidste symptomer der kommer på bipolar sygdom. Symptomer som søvnforstyrrelser, angst, spiseforstyrrelser eller høj alkoholtolerance ses hyppigere som første tegn på sygdom. Dette sammenlagt med høj kreativitet, behov eller gavn af struktur og motion, samt andre familiemedlemmer med psykiske lidelser giver alle øget mistanke om mulighed for bipolar sygdom, og altså udvikling af depressive og hypomanier/maniske symptomer senere i livet.

Derfor er der de seneste 10-20 år begyndt at komme fokus på det vi kalder det bipolare spektrum. I stedet for at vente på den grad af depression eller mani som traditionelt kræves for at opfylde kravet om diagnosen, så kan diagnose inden for det bipolare spektrum bruges til at sætte tidligere ind i bipolar lidelse-behandling behandling og arbejde forebyggende. Behandling af en patient, som man mistænker ligger inden for det bipolare spektrum, kan sagtens være anderledes end behandling af bipolar sygdom.

Langt hen ad vejen er det den non-farmakologiske behandling som iværksættes, når der kun er mistanke om bipolar affektiv sindslidelse, og kan i mange tilfælde stå alene til forebyggelse af videre udvikling af sygdommen. Dette indebærer fokus på søvn, struktur, motion, samt forsigtighed med alkohol og stoffer.

Ofte ligger "gevinsten" ved at anvende det bipolare spektrum i at undgå forkert behandling. 

Dette gælder i højeste grad de patienter som ved depression får antidepressiv medicin. Logikken er måske tilfredsstillende nok - patienten har ikke tidligere været manisk, der er heller ikke umiddelbart tegn på hypomani, og patienten er tydeligt forpint af depressive symptomer.

Problemet med antidepressiv medicin er (og derfor man skal være påpasselig med det), at det kan føre til mani hos patienter med bipolar affektiv sindslidelse. Tidligt i sygdomsforløbet kan det sagtens være, at der endnu ikke har været endegyldige tegn på hverken mani eller hypomani og hvordan adskiller man så de patienter som har en enkelt-depression fra dem som har første depression i en bipolar sygdom?

Farmakologisk er behandlingen to forskellige (antidepressiva og stemningsstabiliserende medicin som fx lithium). Non-farmakologisk er den meget ens, om end det for bipolare patienter måske er vigtigst, da det i høj grad bruges til stabilisering af sindet og dermed forhindre senere udsving. Det giver derfor stor mening at have fokus på den non-farmakologiske behandling og forsigtighed med opstart af antidepressiva (da pludselig mani kan være meget ubehageligt).

Hvor antidepressiva kan have skadelig effekt, hvis det gives til bipolare patienter, så kan det også være vanskeligt at trappe ud af den igen uden ubehagelige bivirkninger (seponeringssymptomer). Lithium derimod har ikke samme konsekvenser, hvis det bliver givet til en person, som ikke lider af bipolar sygdom.

Det kan måske lyde skræmmende at tale om bipolar sygdom, hvis man ikke kan identificere sig selv med depression og mani, men diagnosen har betydning for behandlingen. Det kan derfor være hensigtsmæssigt tidligt at tale om det bipolare spektrum i behandlingen, selvom eventuelle manier eller depressioner ikke er så tydelige endnu, og selvom der ikke aktuelt skal opstartes farmakologisk behandling. Det bipolare spektrum er en måde at se lidt mere nuanceret på de psykiske lidelser og kan hjælpe hvis medicin en dag skal overvejes i behandlingen.​​

Hvad forstås ved "Det bipolare spektrum"?

I modsætning til bipolar affektiv sindslidelse, hvor der er visse kriterier der skal være opnået, før diagnosen kan stilles (så som varighed af depressiv periode og manisk periode, samt antal af udsving), så udgør det bipolare spektrum ideen om, at bipolar sygdom udvikler sig gradvist, kan svinge op, kan svinge ned, og kan ligge neutralt over et livsforløb. Depression og mani kan forstås mere nuanceret end enten har man været det, eller også har man ikke. Energien, humøret, koncentrationen, kognitionen osv. kan alle svinge, og det er ikke nødvendigvis de klassiske symptomer på depression eller mani som giver sig til udtryk først.

​​

Derudover tages der hensyn til genetikken af sygdommen, hvor slægtninge med bipolar sygdom i højere grad taler for diagnosen, samt at psykiske symptomer i en ung alder øger mistanke. Det bipolare spektrum inkluderer patienter der endnu ikke har udviklet "fuld bipolar sygdom" med håbet om, at tidlig intervention med behandling non-farmakologisk og i visse tilfælde også farmakologisk, så er patientens prognose bedre, end hvis man havde ventet på et symptombillede svarende til "fuld bipolar sygdom" med alvorlig depressiv eller manisk tilstand.

​​

Her i klinikken ser vi flere patienter, som aktuelt er forpint af angstlidelser (fx panikangst og OCD) eller spiseforstyrrelser, men som tidligere har haft ustabilt humør eller energi. Denne detalje er vigtig ift. medicinsk behandling, da angstlidelser ofte behandles med antidepressiva, mens denne medicinske behandling ved angst sekundært til bipolar sygdom kan give forværelse af sygdommen. Angst ved bipolar sygdom behandles som regel ved behandling af den bipolare sygdom, som ofte består af både farmakologisk og non-farmakologisk intervention samt med kognitiv adfærdstrapi.​

Det bliver derfor vigtigt at lede efter tegn på bipolar sygdom hos patienter, som måske kun har små træk, da prognosen for behandlingen afhænger af, hvilken sygdom man behandler (som det jo så ofte gør). De små træk, som typisk føles helt naturlige, da patienten som regel har levet hele livet med dem og som måske kan føles unikke til dem (fx høj energi og overskud på arbejdet, kreativt sind, festens midtpunkt osv.), kan være svært at acceptere som tegn på sygdom, og derfor kan det være vanskeligt at acceptere den bipolare diagnose, hvis den for patienten føles overdreven eller "for hurtigt stillet".

Her er det vigtigt at forstå, at diagnoser er for alle læger hypoteser, som de bruger til at vælge den mest hensigtsmæssige behandling, og du er aldrig som patient tvunget til at følge behandlingen. Men diagnoser er som regel bundet på erfaring, og her i klinikken har vi stor erfaring med at spotte tidlige symptomer på bipolar sygdom og være med til at bremse udviklingen. Men det kræver at man udvider forståelsen af sygdommen og ser på små tegn, typiske karakteristika eller særlig adfærd, som vi over årene har fundet, ofte betyder bipolar sygdom og ikke fx tilbagevendende depression, socialfobi, øget alkoholforbrug eller spiseforstyrrelse, som hyppigt er de symptomer patienter initialt kontakter os for behandling af. 

Symptomerne kan hænge sammen med en underliggende bipolar sygdom om skal behandles først, hvis de førnævnte symptomer skal gå væk.

Bipolar sygdom er på mange måder ikke forstået godt nok, men sikkert er det, at den er mere nuanceret end den traditionelle opdeling med depression og mani. Det bipolare spektrum er en måde at anskue sygdommen på mere hensigtsmæssigt, så flere patienter kan blive inddraget i bipolare sygdom og få passende behandling, i stedet for at skulle vente på fx maniske udsving.​

​Følgende bør lede til overvejelse om at en depression er relateret til bipolar sygdom:

  • Tidlig debut af depression (barndom eller som teenager)
  • Psykotiske symptomer
  • Alvorlige selvmordsforsøg
  • Behov for elektroshockbehandling
  • Indlæggelse på psykiatrisk afdeling
  • Alkohol- eller stofmisbrug
  • Spiseforstyrrelse, sepcielt bulimi
  • Manglende respons på antidepressiv medicin
  • Ekstrem hurtig effekt af antidepressiv medicin (timer, dage)
  • Maniske symptomer efter antidepressiv medicin
  • Humørsvingninger som del af ens "personlighed"
  • Psykisk sygdom i familien (inklusiv alkohol- og stofmisbrug)
  • Høj kreativitet - kunsterisk talent
  • Høj begavelse

Behandling af bipolar affektiv sindslidelse

​Ubehandlet vil mange opleve, at deres sygdomsbillede med tiden i tiltagende grad bliver præget af depressive faser, som tiltager i sværhedsgrad og længde. Heldigvis er der gode behandlingsresultater, såfremt man sætter tidligt ind med behandling.

​Medicin

​Man bør efter vores opfattelse undgå antidepressiv medicin og i stedet benytte sig af stemningsstabiliserende stoffer. Har man haft tydelige maniske faser er lithium første valg, men hvis man har haft hypomane faser vil det ofte være at foretrække at give Lamotrigin, da dette præparat har en mild bivirkningsprofil. Desuden kan man bruge antipsykotika, som fx Abilify, Seroquel, Zyprexa eller Risperdal.

Psykoedukation

​Det er meget vigtigt at man bliver undervist i hvad det vil sige at have bipolar affektiv sindslidelse, idet man kan forebygge at et mindre udsving i ens stemningsleje udvikler sig til egentlig depression eller mani ved forskellige tiltag.​

Motion

​Det er meget vigtigt at dyrke motion hvis man lider af bipolar sygdom. Nogle kan klare sig helt uden medicin hvis de dyrker meget sport. Hvis man ikke er vant til at motionere skal man være forsigtig i starten, så man ikke får skader, men som hovedregel kan man sige, at jo hyppigere og jo mere intensivt man motionerer, jo bedre.

​Struktur

​Med henblik på at forebygge/helbrede depressive og maniske faser, er det en stor fordel hvis måltider, arbejdstider, motion, søvn, huslige opgaver, social aktivitet i vid udstrækning foregår i rimelige faste rammer.

Søvn

​Det er af afgørende betydning at nattesøvnen sikres. Nogen gange er det nok med regelmæssige sengetider, andre gange må der gives noget sovemedicin i en periode. Ved søvnproblemer bør man undgå middagslur.

​Alkohol og stoffer

​Normalt vil det være en fordel at undgå alkohol og narkotiske stoffer. Hvis alkohol eller hash bruges som søvnmiddel, er sovemedicin langt at foretrække.

​Links

​Om det bipolare spektrum

​Berømte personer med bipolar sygdom

​Kim Engelbrechtsen har skrevet en ny bog "Mani og Depression". Bogen udkommer d. 27. september 2013 fra forlaget Siesta. Bogen sætter fokus på hvordan det er at have bipolar lidelse, og er baseret på 15 interviews med mennesker med bipolar sygdom og pårørende. Her fortælles åbent og ærligt om hvordan det er at leve med sygdommen. Der er ca. 40.000 danskere der har bipolar affektiv sindslidelse. Johannes Møllehave fortæller i bogen om sine egne oplevelser med stemningsudsving.

Kontakt os på telefon 38 28 88 72 og hør mere om depression-behandling og bipolar lidelse-behandling.

Vi har patienter fra København og Hovedstaden samt Nordsjælland.​

Psykiatrisk og psykologisk klinik med behandlinger i øjenhøjde​

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig?

 Så kan du trygt kontakte Ulrichsens Klinik. Vi hjælper dig med at få livsglæden tilbage.

Kontakt os via Lægevejen

Om firmaet

Vores psykiatri- og psykologiklinik er beliggende nær Trianglen metrostation på Østerbro. Vi er en privat klinik, hvorfor det ikke er muligt at blive henvist til os via egen læge. 

fb32

Kontakt os i dag!

Telefontid imellem 12.15 til 13.00.

Alternativt er du mere end velkommen til at kontakte Ulrichsens Klinik via Lægevejen.