Mennesker med spiseforstyrrelser tænker næsten konstant på mad. Der er et sygeligt fokus på omfanget af kalorieindtag og forbrænding. Selv et beskedent vægttab vil ledsages af en næsten euforisk kontrol- og sejrsoplevelse. På samme måde vil vægtøgning på bare få hundrede gram give anledning til selvhad - nogen får ligefrem trang til selvskade - og en følelse af totalt kontroltab.
Der er fokus på at undgå fedtholdige fødevarer, lyst til at springe måltider over når det er muligt, gemme maden i mundhulen (for at kunne spytte det ud senere), eller flytte maden rundt på tallerkenen, for at skjule det minimale fødeindtag. Maden vejes ofte omhyggeligt både ved tilberedning og indtagelse, og mange vil gerne selv lave deres mad da de ikke stoler på at andre følger deres rigide regler ingen fedt eller sukker i maden. Mange dyrker overdreven motion. Det kan både foregå dagligt i motionscenter, men også almindelige dagligdags aktiviteter kan ændres så man "altid går" i stedet for at tage bussen, eller tager trappen i stedet for elevator. Mange har også prøvet slankende, afførende eller vanddrivende midler for at forhindre vægtøgning. Andre fremprovokerer opkastninger eller faster flere dage i træk.
Det er ikke ualmindeligt at mennesker med spiseforstyrrelse kan placeres i det bipolare spektrum (stemning/humør svingende). Hos bulimikere forekommer spiseanfaldene eksempelvis hyppigere i depressive faser.